DKK 0,00

Din indkøbskurv er tom.

Se varekurven
DKK 0,00

Din indkøbskurv er tom.

Se varekurven

Nordin Berg

Vores forretning
Nordin Berg specialiserer sig i nordisk brugskunst, design og plakater. Alle produkter er designet og produceret i et nordisk land.
Nordin Berg begyndte med en interesse for lokalt kunsthåndværk og et spirende ønske om at hjælpe grafiske designere og mindre keramikværksteder med at udbrede deres lokale produkter til et større publikum. I virksomheden elsker vi den gode kvalitet, det lokale og unikke design, og den vidunderligt enkle og minimalistiske, men sofistikerede nordiske stil.

Nordin Berg har keramik (såsom kopper, fade, tallerkner, lysestager og vaser) og plakater, som primært refererer nordiske temaer, fænomener og stemninger. Alle plakater bliver trykt på Svanemærket papir hos et dansk trykkeri, som både sætter det globale miljø og deres eget arbejdsmiljø i højsædet. Til plakattryk bruges FSC-mærket papir, som sikrer en bæredygtig skovdrift, hvor der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere, og hvor dyre- og planteliv beskyttes.

Stilen
Stilen følger til dels de nuværende trends, men de vil også gerne være med til, at guide i en mindre befærdet retning med andre stilarter fra lokale nordiske kunsthåndværkere og designere, som de mener fortjener mere opmærksomhed.
Man kan placere deres keramik og grafiske design i et minimalistisk miljø, hvor det træder tydeligt frem, eller i en mere grundigt udsmykket stil, hvor det komplimenterer de øvrige dekorative genstande. Produkterne vil altid give hjemmet æstetisk tyngde, en nordisk stemning og et individuelt udtryk.

Lidt om grundlæggeren
Lars Berg Schovsbo grundlagde Nordin Berg i 2015 efter en mangeårig karriere inden for salg og marketing, blandt andet som chef for en større salgs- og produktudviklingsafdeling. Lars er uddannet cand.merc.int. fra København og Californien, og han har boet og arbejdet i Tyskland og Kina, hvor han har hjulpet danske virksomheder med at etablere sig. Han har også selv startet kontor op i udlandet for en dansk virksomhed. Lars har derfor et stærkt internationalt netværk og erfaring med at sælge danske brands og produkter internationalt. Nordin Berg er kulminationen på et gammelt ønske om at bruge disse erfaringer til at profilere nordiske designere og kunsthåndværkere og hjælpe dem med at øge salget af deres produkter både herhjemme og i udlandet.