DKK 0,00

Din indkøbskurv er tom.

Se varekurven
DKK 0,00

Din indkøbskurv er tom.

Se varekurven

Vermund

Vermund

VERMUND hylder den danske fabrikant Vermund Larsens originale møbeldesign fra 1950-60'erne. Vermund Larsen tumlede med mange ideer til nyskabelser og forbedringer. Kvalitet var et mål, men hovedtemaet var altid, at man skulle sidde godt.

Vermund Larsens designs, dannede grundlaget for virksomheden, Vermund Larsen A/S, i 1935. I dag genopdages og nytænkes de originale designs fra dengang.

Historien om Vermund har sin oprindelse tilbage i 1935, hvor den unge Vermund Larsen begyndte sin fabrikation af stålvarer. Med et par nogenlunde næver skruet ordentligt på, mange ideer og en god portion optimisme gik han i gang med at konstruere den første stol af stålrør og glasfiber.

Vermund Larsen var på mange måder en kreativ og driftig mand, der holdt meget af, at skabe noget. I de første år var han utrolig ihærdig og brugte dage og nætter i sit værksted. "Jeg syntes ikke, der var Timer nok i Døgnet. Jeg svedte, og jeg smedede, og jeg fik næsten aldrig Søvn. Men jeg følte, jag var paa Sporet af det rigtige.

Han skabte flere stole, som tilbage i 1950-60´erne blev solgt i fx. Illum. Vermund Larsen tumlede med mange ideer til nyskabelser og forbedringer, hvor hovedtemaet altid var, at man skulle sidde godt. Først og fremmest sigtede han på kvalitet.

Tankerne har for længst bevist sin holdbarhed. Hans virksomhed har kompromisløst bevaret fokus på at fremstille kvalitetsstole med anatomisk rigtig ryg og sæde. Virksomheden står også bag verdens første kontorstol med automatisk højdeindstilling efter gasfjedersystemet tilbage i 1962 og ergonomisk korrekt formet sæde og ryg. Dette dannede skole worldwide. I øvrigt var VELA eneste producent af sådanne stole i Skandinavien de næste 15 år. Siden har virksomheden igennem årene udviklet en bred kollektion af special- og rehabiliteringsstole.

Vermund døde i 1970, og virksomheden er i dag ejet af hans tvillingesønner Stig og Gorm Larsen.

"Da jeg begyndte, fik jeg fortalt, at det at blive fabrikant er noget, man kun skal ønske sine fjender. Og sandt er det, at det er vanskeligt, der er meget at holde sammen paa. Men jeg elsker at finde paa og skabe noget - og kan man sælge varerne er det ogsaa rart!" - Vermund Larsen, 1960