DKK 0,00

Din indkøbskurv er tom.

Se varekurven
DKK 0,00

Din indkøbskurv er tom.

Se varekurven

Nyheder

Nyheder

- Velkommen til vores nyhedsside. Her finder du produktnyheder og bliver opdateret på nye events. Vi giver desuden forslag og inspiration til boligindretningen. Vi udvikler og producerer selv en stor del af vores varesortiment, og har en kort vej fra produktionen til varen er på hylderne. Da vi har masser af idéer til nye varer og meget lidt plads i butikken og lager, får vi derfor ofte kun nye varer hjem i små partier, indtil vi finder ud af, om det er noget vi skal bibeholde i sortimentet.
 
 

Vi søger ny butikschef til Nova Møbler i Aarhus


Vi søger til Nova Møbler i Aarhus en energisk og motiveret butikschef til at varetage butikkens daglige drift.

Nova Møbler består i dag af 3 fysiske butikker og en webshop. Butikkerne i Aarhus og på Nørrebro i København (som er hovedafdelingen) har samme ejer, så driften foregår i tæt samarbejde med butikken på Nørrebro. Du vil have to deltidsmedarbejdere som kollegaer, men der forventes en høj grad af selvstændighed og overblik fra dig.

Herudover forventer vi, at:

- du har erfaring inden for salg og ledelse

- du elsker at sælge og yde service på højeste niveau til både store og små kunder

- du kan udarbejde ideer og løsninger, både internt i butikken og for dine kunder

- du er ordensmenneske og arbejder struktureret

- du har stor interesse for indretning og møbler

- du har erfaring med logistisk arbejde samt at bestille, modtage og udpakke varer.


Dine arbejdsopgaver

- personligt salg i butikken med service på højt niveau

- daglig drift af butikken

- styling af butikken

- bestilling af varer

- udarbejdelse af regnskab

 

Stillingen er 30-37 timer/ugentligt efter aftale.


Om Nova Møbler

Nova Møbler er en designbutik som har en anderledes profil end mange andre. Vi forhandler hovedsageligt vores eget brand - mange af vores møbler er designet in house i Danmark og produceret på eget værksted i Indonesien eller hos producenter i EU. Vores design-sprog tager udgangspunkt i Danish Modern, men med et tvist af det rustikke og til tider Asiatiske. Vores butikker er ekstremt velindrettede i små, hjemlige miljøer, og vi får dagligt komplimenter for stemningen og atmosfæren i butikkerne.

Lyder ovenstående tiltalende, og mener du, at du har den rette profil hører vi meget gerne fra dig.

 

Tiltrædelse pr. 1/5 - gerne før!

  

 

Så er der kurve i butikkerne - 8/3 - 2019

 

Vores nye sending af kurve kan nu findes i alle butikkerne.

Det er først til mølle! og kan ikke bestilles online. 

Vh Nova Møbler

  


 

Vigtig opdatering om vores kurve (B001, B002, B004, B005)

 

Det er ikke længere muligt at bestille eller reservere kurve online eller i Nova butikkerne.

Vi oplever meget stor efterspørgsel på vores kurve - det er vi taknemmelige for. Men vi må desværre sande, at vi bruger for lang tid og for mange ressourcer på, at administrere og fragte kurve. Tid som vi hellere vil bruge på tiltag som vi mener er mere relevante - f.eks. opgradere vores serviceniveau, håndtere ordrer, designe nye produkter og meget mere. Tiltag som gør, at vores kunder får en positiv oplevelse med Nova Møbler fra start til slut.
Fremover vil vi annoncere kurvenes ankomst i vores butikker på Facebook, via nyhedsbreve og under nyheder på vores hjemmeside. Og så er det ellers først til mølle!
På forhånd tak for jeres forståelse. 
VH Nova Møbler

 


 

Ny butik i Valby - 15/06/2017

Nova Møbler udvider med ny butik i Valby. Butikken er beliggende på adressen Valby Langgade 45, 2500 Valby, og indeholder lokaler i 2 etager. Lokalerne er store og rummelige med højt til loftet og med blotlagte murstensvægge. Det er et fantastisk udstillingsrum, der virkelig komplementere vores produktudvalg. Det er let at blive inspireret og forført i vores nye butik her i Valby.

Med beliggenheden i Valby, dækker vi nu også København V. Så sammen med butikkerne i KBH N, KBH K og KBH S er vi nu rigtig godt dækket ind i Københavnsområdet. Det betyder at vi har minimeret afstanden fra den enkelte Københavner til den nærmeste butik betragteligt. Det glæder os, at det nu er blevet endnu mere bekvemt at handle hos Nova Møbler i København.

Med vores nuværende dækning af København, vil vi nok se mere vestpå næste gang vi skal finde nye lokaler. 

Billeder af Valbybutikken

 


 

Nova Stofcafé - 15/03/2017

Vi har åbnet vores helt eget skrædderi i egne lokaler lige ved siden af Nova Møbler butikken på Nørrebrogade.
I Stofcaféen kan du komme ind og forhøre dig om alle slags tekstil relaterede opgaver.
Vores skrædder er virkelig dygtig og alle forespørgsler er velkomne.
 
Af opgaver som han varetager kan f.eks. nævnes følgende:
  1. Ombetrækning af sofaer og stole.
  2. Alle former for reparation af tekstil relaterede produkter - slidtage, løsrevne knapper, defekt lynlås mm.
  3. Skræddersyede puder i valgfrit betræk fra vores store stofudvalg.
  4. Skræddersyede hynder med skumindlæg i valgfrit betræk fra vores store stofudvalg.
  5. Ny produktion - f.eks. et hovedgærde til sengen eller hvad fantasien nu byder dig
 
 

 

MobilePay - 20/01/2017

 
Nu er det også muligt at betale med MobilePay her på hjemmesiden
 
Her kan du betale med MobilePay